CCTV Nordic styrker sit nordiske fokus med erfaren Produkt- og Supportchef

Daniel Venhammar kommer med meget dyb teknisk viden om avancerede videoovervågningsløsninger og har i de sidste 15 år arbejdet som specialist på især Genetec og Panasonic løsninger.

– Jeg er utroligt glad for at kunne byde Daniel velkommen til CCTV Nordic. Daniel har netop de kompetencer og den erfaring, vi har brug for at kunne styrke vores strategi om at tilbyde kvalitets løsninger og sparring til hele det nordiske marked. En af de kompetencer vi i høj grad kommer til at trække på, er hans dybe kendskab til store og komplekse projekter for virksomheder med kritisk infrastruktur, siger Jesper Dybdahl, Direktør i CCTV Nordic og fortsætter:

– Det kræver stor erfaring og en innovativ tankegang at være en stærk sparringspartner for vores professionelle kunder i dag. Det handler i høj grad om at holde sig ajour med ny teknologi, men også om kontinuerligt at kunne tilbyde kvalificeret rådgivning – og sikre vores kunder den bedst tænkelige løsning til den bedst mulige pris. Med sin ekspertise skal Daniel være med til at fastholde og udvikle de løsninger og den rådgivning, vi går til markedet med. Daniel indgår som partner i det nyetablerede datterselskab i Sverige og har første arbejdsdag hos CCTV Nordic den 1. februar 2020.

Vi glæder os til at tale med både systemintegratorer, konsulenter og slutbrugere.
CCTV Nordic arbejder med avancerede kameraløsninger til professionelle virksomheder hele Norden. Virksomheden har hovedsæde i Kolding, Danmark og et datterselskab i Sverige med kontor i Malmø.

Vi samarbejder med markedets mest kompetente system integratorer, der står for installationen hos slutbrugeren, og vi fungerer som både leverandør for installatørerne og som sparringspartner for slutbrugere. Tag meget gerne fat i os på:

Jesper Dybdahl
M: +45 42528184
E: jd@cctvnordic.com

el.

Vlada Durdanovic
M: +46 706 106 364
E: vd@cctvnordic.com